En effektiv proces, fra jeres drøm om nybyg, og til et nøglefærdigt hus

Processen ved nybyggeri hos Linhave

I kan lade os tage hånd om hele processen, hvor vi både designer og bygger jeres drømmehus. Har I allerede tegninger i forvejen tager vi udgangspunkt i dem. Hvis I får udarbejdet en skitse af en ekstern arkitekt, vil vi meget gerne involveres så tidligt som muligt i processen. På denne måde sikrer vi, at huset kan bygges som ønsket, og at budget, materialevalg og tegningsmateriale hænger sammen.
 

Med mange års erfaring inden for husbyggeri guider vi jer sikkert igennem hele byggeprocessen, lige fra de første skitser til det nøglefærdige hus. Vores primære fokus er kvalitet, og vi lægger vægt på selv de mindste detaljer i byggeriet, for at kunne skabe præcis det hjem, I drømmer om.

Herunder kan I få et overblik over processen.

Første kontakt

I drømmer om arkitekttegnet nybyggeri, som opfylder jeres behov og ønsker.

I tager kontakt til Linhave, og vi får en god snak, hvor vi får en idé om, hvad I drømmer om med hensyn til jeres nye hus.

Vi aftaler en dato for et byggemøde, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende og afstemme forventninger.

Byggemøde

På vores fælles byggemøde snakker vi om jeres grund og ønsker til arkitektur, indretning, materialevalg og økonomi.

Vi gennemgår sammen hele processen, fra de første skitser, og til et nøglefærdigt hus.

Vores mål er, at I forlader mødet med en følelse af tryghed og med overbevisningen om, at I er godt på vej i den retning, I ønsker.

Arkitektskitse

Når I har den rigtige mavefornemmelse, siger I til, og vi aftaler et nyt møde, hvor vi sammen med arkitekterne starter udarbejdelsen af skitseprojekt og plantegning af jeres nye hus.

Arkitekterne tilpasser huset til den specifikke byggegrund, som huset skal bygges på, og på den måde skabes de ideelle rammer for jeres kommende hjem.

Har I allerede fået tegnet et skitseprojekt over jeres nye hus, kan vi tage udgangspunkt i det, hvis I ønsker det.

Beslutning, kontrakt & plan 

Vi gennemgår skitseprojektet sammen, og I godkender økonomien for byggeriet i samarbejde med os.

Vi formaliserer aftalen.

Sammen får vi alle de sidste detaljerne omkring huset på plads, og vi gennemgår tidshorisonten. 

Design jeres nye hus

Inden vi begynder at bygge jeres hus, er alle detaljer fuldstændigt på plads.

Sammen med arkitekten gennemgår vi huset og retter til, så stregerne står helt perfekt.

Herefter søger vi byggetilladelsen.

I samarbejde med fageksperter tager I stilling til VVS, el, hårde hvidevarer og inventar.

Hos os har I frit valg af inventarfirma, så I kan vælge netop den stil og det udtryk, I ønsker jer.

Byggeprocessen

Vi sørger for løbende at holde jer informeret om, hvor vi befinder os i processen, og hvad næste skridt er.

I vil under hele processen have en fast kontaktperson hos Linhave.

Overdragelse

Fjorten dage før overdragelsen får I en forhåndsaflevering af jeres nye hus. Sammen med jer og jeres samarbejdspartner gennemgår vi huset.

Vi er ved at være klar, og I kan gå og glæde jer til den store dag for selve overdragelsen.

Nu kan I flytte ind i jeres nye hus.

Hvad koster det at bygge et arkitekttegnet hus?

Prisen for at bygge et nyt hus kan variere afhængigt af de beslutninger, I træffer i løbet af processen, og de ønsker I har til jeres nye hus. Dette inkluderer blandt andet valg af arkitektur, husets størrelse og valg af materialer.

Hvor lang tid tager det at bygge et hus?

Typisk tager det omkring fem til seks måneder for os at bygge et nyt hus. Her har arkitektur og design også en betydning. Vi giver huset den nødvendige tid, og vi prioriterer en grundig og korrekt udtørring for at sikre optimal kvalitet.

I er meget velkommen til at kontakte os for en snak om netop jeres drøm om nybyggeri. Ring til os allerede i dag på telefonnummer 22 77 88 54 eller send os en e-mail på [email protected]

.

Følg os på Instagram og Facebook

Arkitekttegnede drømmehuse

til den rette pris, leveret til tiden!